Radio Nordfyn

94,2 MHz

 

 

 

 

 

 

Uge 41:

 

Fredag d. 12.-10.

Atter en travl dag på kontoret!

Jeg har ellers en masse at berette om gårsdagens mange begivenheder, nu må vi se, hvor meget jeg når!

I hvert fald havde vi besøg af Finn Fahnøe, som sammen med Kim Høst har indspillet et utal af gamle 78'ere. I må bære over, for jeg når ikke mere i dag.

Måske senere i dag?

 

Torsdag d. 11.-10.

Her i Udviklingspark Nord er det en meget travl dag i dag.

Der sker noget i Frivilligcenteret, i datastuen, en masse på radioen, i receptionen arbejdes der med opgaveskrivning, en elektriker er ved at sætte udendørs lamper op, og en lind strøm af foreninger, der melder sig til Seniornet og Frivilligcenterets kursus i hjemmesidebygning for foreninger.

 

Jeg håber ikke hjemmesiden kommer til at bære for meget præg af det.

 

Men Knud Christensen var i weekenden på camping, og har indsendt nogle rigtig gode billeder, som i her får et par stykker af.

 

 

 

Lydavisen er ganske vist, som vanligt, blevet optaget i dag, men på grund af voldsom travlhed kan jeg først linke til lydfilerne fredag. I morgen vil I kunne læse en masse om, hvad det er vi har haft så travlt med i dag.

 

Onsdag d. 10.-10.

Vi begynder med "østfynsekspeditionen":

 

 

Mange spørger:"Hvad skal vi dog med de billeder fra Ørbæk?" Jo, det er såmænd bare ment som en teaser, som måske, i bedste fald, kan få jer til at kigge indenfor på siden en ekstra gang. Og så er det jo en slags føljeton!

Det stopper nok om et par uger, for så er der ikke mere overraskende i dét - og Netto formentlig bygget færdig!

 

Radiochefen arbejder p.t. på højtryk for at indrette arbejdspladser til radioarbejde her på UPN. Han er utrættelig den mand!

 

Vi går jo stadig og undrer os over, at ingen ringer og spørger os. Man kunne jo spørge om hvordan Nordfyns Kommune kunne opnå bedre og mere omtale i resten af landet, og hvordan Radio Nordfyn kunne medvirke til dette. Eller hvilke ideer vi mon har til hjælp for Produktionsskolerne, gymnasiet og folkeskolerne.

 

Jeg vil også gerne igen engang opfordre alle, der har lidt overskud, til at melde sig som frivillige radiomedarbejdere. Vi har en masse ventende opgaver, og ikke timer nok. Det er mange forskellige arbejdsopgaver, og der er noget til enhver, der vil give en hånd.

 

Tirsdag d. 9.-10.

I dag laver vi store oprydning i det lokale, hvor radioen fra nytår har lejet tre arbejdspladser. Dette sker for at vi, med hjælp fra de lokalhistoriske arkiver i Søndersø og Otterup, kan få digitaliseret og arkiveret alle radioens interessante optagelser fra 1995 og til i dag. Nordfyns Kommune har doneret 3 komputere til radioen, og på dem er der blevet installeret programmer, så de alle kan sættes til at optage.

Vi håber, vi kan rekruttere frivillige, til redigering  og indtastning af oplysninger (musikken skal jo ikke arkiveres i denne sammenhæng. Den findes allerede i diverse arkiver). Vi er bevidste om at det er et stort arbejde, men mener, at der er så meget af lokalhistorisk værdi i disse optagelser, at vi håber andres interesse også kan vækkes.

 

 

 

På sin tur til Hasmark fandt John også ovenstående billede. Han ville illustrere hvor mange derude, der har fået solceller. Men vinklen tillader kun kig til et enkelt hus.

 

De seneste par uger har vi haft lidt bøvl med ødelagte lydfiler og det har sinket os mht. få lyd på hjemmesiden, men jeg tror jeg har fundet ondets rod - nemlig ødelagte USB pinde (som vi kalder dem).

Jeg håber, vi dermed er ovre problemerne.

 

Mandag d. 8.-10.

Jeg må nødvendigvis starte med et dementi. Der var IKKE releaseparty med Nordfyns Percussion  og Kim Sjøgren i lørdags!! Både stationschefen og jeg havde overset at invitationen gælder til den 6. november - ikke den 6. oktober. Men vi skal nok rapportere fra begivenheden - - når først den har fundet sted!

 

Som det ses øverst på siden er menupunktet Radio i september erstattet med Radio i oktober. Tidligere udsendelser kan stadig findes, man skal bare nu forbi menupunktet Arkiv, for at klikke sig vej.

 

I radioen i søndags kunne man høre et indslag om Nordfyns Børneteaters 10 års jubilæumsforestilling "Frode og alle de andre rødder". Desværre er der en fejl på lydfilen, så jeg kan ikke linke til den endnu, men jeg gør det naturligvis så snart jeg har en fil uden fejl. Men jeg har et billede derude fra (Roerslev):

 

 

 

Der ligger også et indslag fra Kunstgården, og Jesper Gamdrup Larsen som høres dér, ses på billedet herunder i færd med at rive gårdspladsen.

 

       

 

Og på de mange ture rundt i det Nordfynske kommer John ofte "forbi" spændende "skud med sit kamera.

Herunder ses et par stykker:

 

 

Uge 40:

 

Fredag d. 5.-10.

Så rapporteres det fra lyttere til P4Fyn, at siden vi sendte udsendelsen og skrev om Knud Eriks planer for en HCA-park i Nordfyns Kommune, har der nu meldt sig flere liebhavere til en placering af en sådan park. Det gælder efter sigende både Assens og Ærø. Men Knud Erik kom først! !

 

I går eftermiddags havde jeg besluttet, at nu var det ikke for tidligt med at få købt billetter til Bogense Revyen. DER VAR UDSOLGT! Det fremgår ellers ikke af deres hjemmeside, men det er da godt at de har fået gang i billetsalget, uden den helt store eksponering her fra radioens side. Jeg må så se om et pressekort kan bruges til at presse sig ind med ;o}.

 

 

På billedet her er det som om revyholdet aner en kommende succes!

 

Seniornet Nordfyn og Frivilligcenter Nordfyn holdt i aftes informationsmøde vedrørende et lille kursusforløb for foreninger, som ønsker at oprette og vedligeholde en hjemmeside. Der mødte o. 18 repræssentanter fra forskellige foreninger, hvilket vist er helt fint.

 

I morgen er der releaseparty på den nye CD med Nordfyns Percussion og Kim Sjøgren. Vi regner med at have en repræsentant til stede og kan nok sende noget fra begivenheden på søndag.

 

 

Torsdag d. 4.-10.

Det er blevet tid til årets influenzavaccination. Er man kommet for sent til Danske Lægers Vaccinationsservice i dag torsdag skal man henvende sig til egen læge. Er man immobil eller gangbesværet, kan man blive gratis vaccineret i eget hjem. Læs på www.stopinfluenza.dk hvordan.

 

Herunder ses Axel Steenvang få kærlig behandling af Dorte Blessing ved vaccinationsarrangementet i Bogense på Plejecenter Søbo. Det foregik mellem 9 og 10 i morges, så dér kan man ikke nå det mere. Heller ikke i Skamby, hvor det var mellem 9 og 9:30.

 

 

Af de andre vaccinationssteder på Nordfyn, alt arrangeret i samarbejde med Ældre Sagen på Nordfyn, vil man stadig i skrivende stund kunne nå at få et prik i

Morud (13:30 - 14:30 i Ældreboligerne i Morud, Plantagevej 3),

Otterup (11:30 -12:30 i Huset Søndergade 4),

Særslev (10:30 - 11:15 på Fredensbo, Vestergade 59),

Søndersø (14:00 - 15:00 på Vesterbo Plejecenter, Vestervænget 21), og

Veflinge (12:15 - 13:00)

 

 

 

 

Udviklingspark Nord i Bogense huser jo andre end radioen. McColaugh    Consult "bor" her også, og Lone har i dag kastet sig over potteplanterne,    hvoraf hun har omplantet en del. Her assisteret af undertegnede. Der    var vist egentlig ikke noget krav om højt løftede skuldre?  

 

 Man kan lige skimte radiostudiet gennem den åbne dør i baggrunden  

 

Så er linkene til ugens lydavis klar (aktive). Hvis I måske har undret jer over at hele lydavisen ikke følger rækkefølgen som de står anført i neden under, skyldes det at Niels rykker rundt på indslagene for at de skal passe bedre sammen rent tidsmæssigt. I radioen bliver der nemlig spillet musik for hver 4. -5. minutters oplæsning.

 

Onsdag d. 3.-10.

Jeg har selvfølgelig været på østfyn ;o)

 

             

 

I går fik jeg for øvrigt lagt de sidste lydfiler fra weekendens radio på Radio i september, idet Niels fik rettet de defekte filer til noget brugbart. Så hvis I har manglet muligheden for at genhøre/høre noget fra sidste weekend, skulle muligheden være der nu.

 

I morgen, torsdag, afholder Seniornet Nordfyn og Frivilligcenter Nordfyn informationsmøde for foreninger, der kunne ønske sig en hjemmeside og samtidig få undervisning i oprettelse og vedligeholdelse af en sådan. Mødet er her på Udviklingspark Nord fra kl. 19.00. Der er foreløbigt afsat 4 aftener med undervisning. Mere kan man læse om sagen , hvis man klikker på dette link.

 

 

Tirsdag d. 2.10.

Som I måske har hørt i radioen, er vi for tiden meget optaget af droner, og de udviklingsmæssige og erhvervsmæssige muligheder der ligger for Nordfyn, hvis testning, produktudvikling og produktion kunne trækkes her til med Beldringe Lufthavn som omdrejningspunkt. Efter sigende er der ingen lufthavne i Europa, der har modsvarende muligheder for at være testhavn.

John har lavet et indslag med Nicolai Wammen, som mandag besøgte Bogense Plast. Interviewet vil indgå i en udsendelse, vi håber kan være færdig til på lørdag.

Forinden sendte dog P1's Harddisken en udsendelse, hvor langt det meste omhandlede disse droner. Jeg har downloadet hele udsendelsen. Til på lørdag vil vi klippe indslaget med lufthavnschefen ind, men ind til da er der her et link til hele udsendelsen. Den tager 55 min. så I skal både have tålmodighed og tid, hvis i klikker på linket her. Men det er vældig interessant.

 

Knud var lige inde med en stak billeder, bl.a. fra Fredensbos Venners høstfest. Jeg finder et fint ét og lægger ind:

 

 

Mandag d. 1.-10.

Jeg påbegynder, stadig hostende, nu arbejdet med at lægge weekendens udsendelser på nettet. Men inden skal jeg lige beklage, at jeg fuldstændig har forbigået Bogense Revyen i sidste uge - ren forglemmelse. Heldigvis var der, uden vores hjælp, udsolgt til premieren, så fejlen har nok ikke betydet alverden, men vi vil jo gerne formidle og kommentere kulturen i lokalområdet. Til gengæld linker jeg lige igen til de indslag vi bragte for et par uger siden:

Bogense Revyen 2012. Startsang, og interviews med Jytte Andersen og Lars Oxenvad.

Weekendens udsendelser er lidt svære at få lagt op, for der er 5 af lydfilerne, jeg har fået i beskadiget tilstand, men i dag kan det da blive til to indslag, som kan høres om lidt.

 

Fra loppemarkedet i Melby er der et enkelt indslag klar og et par billeder også:

 

   

 

Og et enkelt billede af manden med planerne om en HCA Park på Nordfyn:

 

 

Uge 39:

 

Fredag d. 28.-9.

JEG ER SYG ! ! ! Nogen har trukket pigtråd gennem min hals, fyldt mit hoved med grød og til den sidste substans sat en svag jævnspænding, bare for at genere!

Men I  skal ikke snydes! Jeg sidder her på sotesengen og sender min fredags/weeekendhilsen ud til alle vore trofaste besøgende på hjemmesiden - og også jer, der bare tilfældigt "kommer forbi".

Men undskyld altså, hvis dagens tekst er lidt "ulden".

 

I går hørte jeg på lydavisen, at der er en hjemmeside, der går virkelig godt, nemlig www.5450-otterup.dk. Dér kunne man jo godt blive lidt misundelig! Og jeg HAR mailet dem for at høre om vi skulle samarbejde.

Jeg linker også til hjemmesiden under Nyttige Links her ovre til højre.

 

Da jeg jo er lænket til sygesengen herhjemme, bliver dagens billede fra min mobiltelefon og ekspeditionerne til østfyn:

 

            

 

Til venstre Kongshøj Mølles mølledam. Til højre det faunapassable omløbsbygværk. Stien fortsætter til en jagthytte, der dog står på privat grund!

 

Torsdag d. 27.- 9.

I skrivende stund er lydavisen under optagelse.

 

På turen i går morges fra østfyn til arbejdspladsen her i Udviklingspark Nord kørte jeg forbi et 4 mand stort arbejdssjak, der var ved at samle skrald på den gamle hovedvej 1. (Hedder den A1?) Fire mand over en strækning på o. 30. meter! Med en lille lastbil til at køre det væk på. Man undrer sig over at vi trafikanter i dèn grad kan være nogle svin?

 

Så er linkene til ugens lydavis aktive.

Og mens jeg har udført dét, har John lavet et indslag med og taget billeder af Birthe Theisen fra Hjerteforfeningen og Birgitte Langebæk fra Diabetesforeningen.

 

                                

 

 

Onsdag d. 26.-9.

 

Vores borgmester har været i gymnastikpraktik hos Senioridræt Bogense i forbindelse med Frivillig fredag. Der blev også foretaget lydoptagelse. Det bliver sendt i radioen i weekenden, og bliver selvfølgelig lagt her op på mandag.

 

 

En anden notabilitet, der var til gymnastik var Frivilligcenterets Merry Møller

Det ser ud til at han kan li' det

 

 

 

Min ugentlige ekspedition til østfyn har resulteret i dette billede:

 

 

 

 

Tirsdag d. 25.-9.

I morges sad jeg og reflekterede over vores hyldest til Heidi i forbindelse med Stafet for Livet. Og da man skal indrømme sine fejl, vil jeg her indrømme to: 1) I stedet for SEJ - SEIDE - SEJEST, skulle jeg have skrevet SEJ - SEJERE - SEIDE og 2) Jeg begår nu en slags historieforfalskning, idet jeg går ind og retter det på siden med tidligere indslag fra "Netop nu".

 

Fotokonkurrencen i forbindelse med Generationernes dag blev i går, mandag, afgjort af et kompetent dommerpanel, som her afbildes:

 

 

Her nedenfor er de tre vinderbilleder. Ved at holde pilen over billedet kan du få at vide enten hvem, der har taget billedet, eller hvem der er på.

 

 

Mandag d. 24.-9.

Lørdag var John Aagaard ude på Flyvesandet Camping for at lave et interview med Kirsten og Kaj Hansen som desværre nu ophører som campingværter derude. Jeg linker til interviewet her, og på Radio i september. Et par billeder skal I da også have:

 

             

 

I løbet af dagen har jeg også fået lagt resten af lydindslagene fra weekenden ind på Radio i september. Der er kun få nyheder imellem, men én af dem er fra Fjordens dag i Klintebjerg, men sendt første gang i søndags. Med Nordfyns Civile Hundeførerforening.

 

Uge 38:

 

Lørdag d. 22.-9. SPECIAL SERVICE !!!

Jeg havde fået lavet noget værre rod på lydavisen for uge 38 i går. Jeg har nu siddet og ryddet op. Jeg håber det lykkedes. Meld venligst ind, hvis der findes andre fejl rundt på siden her.

 

Fredag d. 21.-9.

Så er der linket til enkeltindslagene på lydavisen. Det var ikke muligt for jer at komme til siden med den samlede lydavis, i går. Beklager! Men så kan I gå dirkete til siden i dag, ved at klikke her.

 

Og det er jo så vældig fint at jeg i går skrev at indslaget om Datastuen ligger klar. Jeg fik bare ikke linket til det. Så linket er her. Indslaget bliver selvfølgelig sendt i radioen i weekenden.

 

  

 

Og her er billederne taget på dagen for interviewet, og som man kan se - livlig og koncentreret aktivitet! 

 

Torsdag d. 20.-9.

Jeg får lige at vide, at jeg er for længe om at lægge noget på siden i dag, så til jer, der ikke dagligt besøger siden (endnu - forhåbentlig! !), så jeg vil da lige gøre opmærksom på at det først er i dag, jeg har lagt billeder op af udvalgsmedlemmerne fra "borger-budget-mødet" i mandags. Lyden kom på i går. Billederne i dag.

 

På lydavissiden ligger nu et link til den samlede lydavis. Enkeltindslagene kommer, igen af tekniske grunde, først på i morgen, så i må høre det hele, hvis det absolut skal være i dag!

 

Allerede på nuværende tidspunkt ligger der et indslag klar om Seniornet Nordfyns datastue her på UpN.

 

Onsdag d. 19.-9.

 

SKER DER NOGET I ØRBÆK! !

 

                               

 

Lydklippene fra borgermødet om budget 2013 ligger nu klar her på siden. Når jeg har lagt dem her, kommer de også over på siden Arkiv.

Som skrevet i går bliver indslagene sendt i radioen over de næste par weekender, men her kan de høres allerede fra i dag:

 

Borgmesterens velkomst. 

Socialudvalget v. Gert   Rasmussen. 

 

 

 

 Familieudvalget v.  Mogens Christensen.

 

 

 

 Arbejdsmarkedsudvalget v.  Steen Brydegaard.

Erhvervs- og udviklingsudvalget v. Kurt Christensen.

Teknik- og miljøudvalget v.   Kim Johansen. 

Sundheds- kultur- og fritidsudvalget v. Jens Otto Dalhøj.

Økonomiudvalget v. Morten Andersen.

 

 

 

Jeg er lige blevet gjort opnmærksom på en lille ting omkring vores links: De links som stammer fra radioens udsendelser åbner i Media Player (undtagen interviewet med kronprinsen - som ligger på YouTube) mens links fra YouTube og TV2Fyn åbner i de afspillere som ligger på deres respektive hjemmesider. Hvis man altså ikke har slukket for lydavisen, eller hvad man nu hører, inden man starter YouTube eller Tv2Fyn, vil man få beggge lydsporene i gang samtidig, og SÅ kan man ingenting skelne af hverken det ene eller andet, så man skal lige lukke sin Media Player, hvis man vil høre noget af det andet.

 

Tirsdag d. 18.-9.

Hver morgen mødes John og jeg til kombineret redaktions- og inspirationsmøde. Vi ordner her hele verdenssituationen og løser langt de fleste af Nordfyns Kommunes problemer. Men.... der er aldrig nogen, der ringer og spørger, hvad de skal gøre?!?

 

  Foto: Mariam Ettohkani

 

Vi er blevet enige om at lægge optagelsen af debatmødet "Kunst i udkanstsdanmark" på hjemmesiden. Klik her for at høre det.

John har lovet at kontakte Helle Waagner for et interview, både om hendes afrunding på mødet og en evaluering af Nordfynske Kunstdage. Dén fil lægger jeg op så snart den er hjemme - og linker til debatmødet igen.

 

I aftes var der jo borgermøde angående budget 2013 på Søndersø Rådhus. I kommende weekenders radiosendinger vil de enkelte udvalgsformænds indlæg på mødet blive bragt. I næste weekend sender vi således borgmesterens åbningsindlæg.

Men lige så snart vi har fået dem ind på komputeren, linker jeg til dem her på siden, så man kan gå ind og vælge at høre det indslag, der ligger inden for den enkeltes interesseområde.

 

Her er der dog allerede et par billeder fra seancen:

 

  

 

 

 

Mandag d. 17. - 9.

Så ligger udsendelserne fra weekenden klar til at høre/genhøre på Radio i september. Fra sidste weekend er live udsendelsen fra om søndagen også lagt på, så der er lidt nyt under sendt d. 8. og 9.

 

Nordfynske Kunstdage sluttede som tidligere omtalt med en debat på Morudgaard. Jeg ved ikke rigtig hvad der er sket med lydfilen, men jeg skal nok finde den frem og linke til den. Desværre mangler sidste del af debatten (efter pausen) og dermed også Helle Waagners afsluttende bemærkninger. Jeg tænker hun kan genkalde sig hovedtrækkene, så jeg kan nok få lavet et lille interview med hende. Men her og nu er der et billede af paneldeltagerne:

 

          

 

I aften er der - HUSK - HUSK - borgermøde om budget 2013. Det foregår På rådhuset i Søndersø fra kl. 18 til 20:30. Radioen vil rapportere derfra, men det skal jo ikke være en undskyldning for ikke at møde op!

 

Uge 37:

 

Fredag d. 14. - 9.

Jeg var, som nedenfor omtalt, i går henne på Bogense bibliotek for at lave en rapport til radioen om Seniorsurf-dagen. Der var dog så mange fremmødte, at jeg blev kapret til hjælper i stedet. Det kunne være blevet god radio, men som den amatør jeg er, fik jeg igen igen ikke startet optageren. Men det var en skøn oplevelse med lutter motiverede, interesserede og imødekommende mennesker - og glade! Og de ville prøve igen!

 

Jeg fik dog lavet godt et minut med Hanne Kaalund, men om det er for småt til at blive sendt, ved jeg ikke.

 

Af tekniske årsager har jeg først nu kunnet lægge lyd på lydavisen, men fra nu kan indlæsningerne altså smuglyttes, inden de kommer i radioen på lørdag og søndag. Jeg fjerner heller ikke lydaviserne igen, så man kan altid genhøre dem.

 

 

Dagens billede er fra lysfesten ved Stafet for Livet, og kan allerede ses på billedsiden dér fra, men jeg synes det er så rørende, at vi godt kan tage det én gang til.

 

Torsdag d. 13.- 9.

 

Det er i dag dagen for Seniorsurf, som i vores kommune foregår i Aktivitetshuset i Veflinge (13.30-16.30), samt på de tre biblioteker (14.00 - 17.oo).

Der kommer nok en lille reportage i radioen på lørdag.

 

I dag er det også dagen hvor Morten Andersen har indkladt til pressemøde, hvor han vil præsentere de fine reklamefilm kommunen har fået lavet, - mod rigelig betaling! Vi regner med en rapport fra John Aagaard.

Her kommer først et billede, siden kan I høre lydindslagene på lørdag, og her på hjemmesiden fra på mandag.

 

 

 

Onsdag d. 12.-9.

 

Jeg ved der sidder folk derude og spændte tænker: "Hvad mon der sker på Netto-grunden i Ørbæk?" Og se her er svaret - fra i går aftes.

 

  

 

                           

 

Jeg har hørt rygter om at de bygger en ny Netto og at de bare ville have en større parkeringsplads!

 

 

Jeg har lavet lidt om på siden "Arkiv", så det nu skulle være lidt lettere at finde rundt mellem linkene. Det ser ikke særlig sexet ud, men jeg håber det er mere "brugervenligt".

 

For lige at slå en lille krølle på det med pengene: Vi er jo en ikke-kommerciel radio, og vi "lever" af tilskud, fondsstøtte og jeres medlemsbidrag! Det er derfor lidt trist at kigge i medlemskartoteket og konstatere at der er 61 medlemmer både private og erhvervsmedlemmer, der ikke har betalt kontingent i 2012. Det er mange penge for radioen og for jer medlemmer jo ikke nogen herregård.

 

 

Tirsdag d. 11. -9.

 

Der har været bestyrelsesmøde i dag. Egentlig fordi bestyrelsen skulle underskrive ansøgningen om støttemidler fra Kulturstyrelsen. Desværre er styrelsens hjemmeside "gået ned", så det ikke er muligt at ansøge elektronisk, som de forlanger.

Vi krydser fingre for at det kan nås inden ansøgningsfristen udløber!

 

Vi har i øvrigt også stadigvæk ledige medlemsskaber! Jo, man kan faktisk blive medlem af foreningen Radio Nordfyn! Det koster 100 kr for pensionister, 150 kr for husstande og 200 kr for virksomheder. Disse beløb gælder for løbende kalenderår.

 

Mange virksomheder har betalt ekstra penge som en økonomisk håndsrækning til radioen, hvilket vi med tak modtager.

Skulle man få lyst til at blive medlem, kan man via sin netbank lave en overførsel til vores girokonto: +01  6007732, eller man kan ved hjælp af kontaktoplysningerne rekvirere et girokort, som vi fremsender med posten.

 

Ligeledes er det muligt at blive frivillig radiomedarbejder. Her skal man blot henvende sig til én af os ved hjælp af kontaktoplysningerne, og fortælle hvad man har lyst til at lave, eller evt. at man bare har lyst til at være med uden egentlig at have en færdig ide med det.

Jeg når ikke at lægge billeder op i dag, men I skal nok få nogle i morgen!

 

Mandag d. 10.-9.

 

Så ligger weekendens udsendelser på Radio i september. Desværre er vores reportager fra Fjordens Dag først klar til udsendelse i næste weekend, for der er en masse materiale.

Vi var også et par mand til afslutningsdebatten for Nordfynske kunstdage på Morudgård i aftes. Overskriften var "Kunst i udkantsdanmark". Men desværre var der ikke mange tilstede, der ikke på én eller anden måde var impliceret i kunstdagene.

Vi har rigtig mange billeder fra Nordfynske Kunstdage.

Her kan man se et fra åbningen på UpN og på det andet måske ane hvor få mennekser der var ved Centergrunden i Søndersø lørdag. Men Allan siger der kom lidt flere om søndagen.

 

 

 

 

 

Og I skal også lige have et par billeder fra fjordens dag.

Herunder fra Egensedybet.

Til højre fra Klintebjerg.

Nedenunder fra Enebærodde.

 

 

 

 

 

Måske er det ikke for tidligt at minde om at der på torsdag er Seniorsurf-dag. Det foregår på de tre biblioteker fra 14 - 17 med hjælpere som Seniornet Nordfyn "leverer". Måske har i set at Lisbeth Dahl er på reklamerne for arrangementet. Jeg tror dog ikke at hun vil møde op her i kommunen!

Der er også gang i noget Seniorsurf i aktivitetshuset i Veflinge, hvor der er åbent hus fra 13.30 til 16.30.

 

Uge 36:

 

Fredag d. 7.-9.

 

På radioen har vi haft møde. For ikke alene er det én af de travleste weekender i radioens historie, men vi nærmer os også

fristen for at søge økonomisk støtte hos kulturstyrelsen, så der er en del at "kigge på"!

 

For lige at gentage, hvad der radiomæssigt sker lørdag og søndag:

Lørdag:

Live fra studiet med kommentarer og opfølgning.

Lydavisen fra denne uge.

Måske live fra åbningen af udstillingen på Udviklingspark Nord - ellers indslagene vi optog i onsdags.

Borgmesterens åbningstale. Nordfynske Kunstdage.

Derefter: Pladebutik og

Interviews fra forløbne uge og lidt fra arkivet.

I løbet af dagen optages yderligere indsalg som vil blive bragt

 

Søndag:

Live fra studiet. Bl.a. ugens aviser.

Lydavisen.

Optagelser fra om lørdagen

Hvis vi kan samle personale til forskellige liveindslag fra fjordens dag.

Hvad vi ikke kan sende live bliver optaget, lagt her på siden og sendt næste weekend.

 

Og et billede skal I nu heller ikke snydes for. Palle ekselerer lidt i solnedgange. Her er én:

 

 

Torsdag d. 6-9.

 

Lydavisen fra denne uge ligger nu klar, og kan tilgås på sædvanlig vis.

 

 

Her er billederne fra ophængningen på Udviklingspark Nord. Her ligger Johns interviews med Steffan Herrik, Marianne Lindberg Jepsen og Arne Bak. Interviewene bliver naturligvis også sendt på radio i weekenden!

 

 

Steffan Herrik går ind i kunsten...

 

 

  ...og også bag den!!

 

Onsdag d. 5.-9.

 

Langt om længe er siden med flere billeder fra Stafet for Livet blevet færdig. Jeg linker til den her. Der skal jo nok være nogen der tænker: "Alle de billeder han linker til - hvor bliver de af efter 14 dage på Netop nu?

Så jeg minder altså om at alt, der ikke har været sendt i radioen, dvs. billeder, linker jeg til på den side, der hedder "Arkiv".

Det vil også gælde disse billeder, som jeg linker til nu.

 

Og så har jeg jo som lovet en lille "billedrapport" fra Ørbæk.

 

 

Så er vi langsomt ved at gøre os klar til den travle kommende weekend.

Her i eftermiddag er der ophængning til Nordfynske kunstdage, som starter på lørdag kl. 11 på Udviklingspark Nord med åbning ved borgmester Morten Andersen.

Radioen sender live fra åbningen og allerede i dag er der optaget både interviews og billeder, som I forhåbentlig kan høre og se her på siden i morgen. Der er lige en rettelse til programmet for udstillingen her på UpN. John Frans og Niels Bjerre har meldt fra og kunstudvalget har i stedet lavet aftaler med Annette Fuhr og Per Eli.

så på Udviklingspark Nord vil udstillerne derfor være de to sidstnævnte: Annette Fuhr og Per Eli samt Søren Juncher Søndergaard, Marianne Lindberg Jepsen og Steffan Herrik.

Efter sigende er nordfynskekunstdage.dk netop nu ved at være opdateret.

En anden ændring til programmet er mht. Marianne Lindberg Jepsens galleri i Morud, hvor der udelukkende vil være åbent søndag fra 11 til 16.

 

Tirsdag d. 4.-9.

 

Torsdagd d. 13. september er der Seniorsurf-dag igen. På Nordfyns Bibliotek i Bogense foregår det fra kl. 14 - 17. Seniornet Nordfyn leverer to kompetente guider.

Ældre, som ikke før har prøvet internettet, får chancen for at udforske mulighederne på en sjov og tryg måde.

 

Seniorsurf-dagen markeres også i aktivitetshuset i Veflinge, hvor der er åbent hus fra 13.30 til 16.30.

 

 

  

 

 

Web-redaktørens mange udflugter til Østfyn har igen resulteret i billeder af den forsvindende Netto i Ørbæk. Glæd jer til morgendagens yderligere dokumentation.

 

Store maskiner, der tydeligvis har arbejdet på grunden. Mon der skal bygges et nyt Netto?

         

 

Mandag d. 3.-9.

 

Nu er der ved at være gang i siden Radio i september. Så hvis man mangler at høre/genhøre programmer sendt i juni eller august, må man fra nu af ind over siden Arkiv, hvor jeg linker til de tidligere måneders indslag.

 

  

 

Et par billeder fra Lions Clubs loppemarked i Otteruphallerne. Gad vide om Dyssemark overvejer at ændre i den hjemlige belysning.

 

  

 

I Søndersø var der gang i mangt og meget. Foruden hele to cykelløb var der også marked på cirkuspladsen. Det sidste offentlige  arrangement på dén plads.

 

  

 

Man kunne sandelig også komme på marked i Særslev. På Fredensbo. Inge og Preben var der kan man se.

 

Der er reportager fra alle tre ovenstående arrangementer på siden Radio i september, men I skal nu ikke snydes for et billede. fra det storecykelløb.

 

 

Uge 35:

 

Fredag d. 31.-8.

 

I dag bliver én af opgaverne her på hjemmesiden at gennemgå gårsdagens hastværk, og få rettet hvad der måtte være af skønhedsfejl, så hvis I genser eller genhører noget er det muligt, at det er anderledes i dag!

 

Allerede i disse dage er John og Niels i fuld gang med gøre klar til weekendens udsendelser. Der kommer indslag med borgmesteren og fra Arne Kruses 25 års jubilæum. I går var John til overrækkelse af sponsorpenge til Nordfyns Concertband, som skal på orkesterrejse til Paris. De skal bl. a. spille i Disneyland. Der kommer også en optagelse med dem og med Lotte Frydenlund.

Vi glæder os til en fyldig rapport - med billeder - også gerne med lyd - når de er hjemme igen.

Her et par billeder af de smukke og dygtige unge mennesker!

 

  

 

 

I løbet af lørdagen vil også de indslag, jeg lagde på siden i går, blive bragt på Radio Nordfyn 94,2 Mhz. Dem gentager vi lige her, så I ikke skal scrolle så langt!

 

Afslutningsindslaget om Stafet for Livet med Heidi og med Mark og Mikkels udgave af What a Wonderful World. Også her er det godt, hvis I husker at optagelsen er foretaget med håndholdt mikrofon - i regnvejr!

 

Kulmination på Stafet for Livet. It Takes Two spiller, turistministeren annoncerer sidste runde og Nordfyns Brassband går i spidsen.

 

Tak for i år (Stafet for Livet).

 

Helle Waagner om Nordfynske Kunstdage.

 

Torsdag d. 30.-8.

 

Så ligger lydavisen klar på siden Lydavis i uge 35.

Også dagen i dag har budt på megen travlhed, men jeg kan da lige nå at lægge et par billeder op, som jeg, som lovet, modtog på mail i dag fra Bogense Revyen 2012. Revyholdet har på det ene billede fået skåret knæ og fødder af, men vi håber de er klar til at spille alligevel!

 

      

 

Og endelig et par optagelser som vil blive sendt i radioen i kommende weekend:

 

Afslutningsindslaget om Stafet for Livet med Heidi og med Mark og Mikkels udgave af What a Wonderful World. Også her er det godt, hvis I husker at optagelsen er foretaget med håndholdt mikrofon - i regnvejr!

 

Kulmination på Stafet for Livet. It Takes Two spiller, turistministeren annoncerer sidste runde og Nordfyns Brassband går i spidsen.

 

Tak for i år (Stafet for Livet).

 

Helle Waagner om Nordfynske Kunstdage.

 

Onsdag d. 29.-8.

 

Her i aften sad jeg og genlyttede Mark og Mikkels udgave af "What a Wonderful World".   WHOAW!

Hvis ikke I har været inde på Radio i august og høre det, så er I gået glip! Husk at have tændt for lyden! Jeg lægger linket her.

Det er optaget med håndholdt mikrofon, så bær venligst over med den støj dette og regnen giver! ;o}

Men sikke en oplevelse!!!!!!!!!!!!!

 

Jeg har nu lagt de fleste af billederne fra lysfesten ved Stafet for Livet på en side for sig. Jeg går nu i gang med at lave en side med billederne fra resten af Stafet for Livet. Det er et stort arbejde, så der går nok et par dage inden den er færdig.

 

John Aaagard har netop lavet et afrundende interview med Heidi. Det bliver sendt i løbet af weekenden, og lagt her på siden så hrutigt som muligt.

Det forlyder at der er blevet gået 1613 runder på stafetten. Det svarer til 1129,1 km.

Ind til nu er overskuddet opgjort til at have rundet de 200.000 kr. Og de tæller stadig!

Dette resultat er et rekordoverskud mht. førstegangs arrangementer, som dét i Bogense var. Vi siger tillykke!

 

 

Tirsdag d. 28.-8.

 

Sej - Sejere -Seide!

 

Vi på radioen har snakket om at Heidi Seide Jacobsen slet ikke har fået kredit nok for sit kæmpe store engagement i Stafet for Livet. Vi vil gerne her fra udtdrykke vor store beundring og påskønnelse af det kæmpe arbejde hun har lagt i arrangementet, dets planlægning og udførelse.

Godt gået Heidi! (I mere end én forstand! ;o)

 

 

Ja, så fik jeg påbegyndt siderne med billeder fra Stafet for Livet. Jeg er slet ikke færdig, men se det foreløbige resultat af siden med billeder fra lysfesten her.

 

 

 

Mandag d. 27.-8.

Så ligger der 13 indslag fra weekendens udsendelser klar på Radio i august.

Vi er lidt nye mht. at lægge radioindslag på nettet, så vi fik ikke optaget John Aagaards indledende mundtlige oversigt over indslagene. Beklager.

 

På Radio Nordfyn har der været stor travlhed weekenden igennem. Derfor har det været vanskeligt for mig at nå ret meget andet end at lægge lydfiler op. Jeg har i skrivende stund ikke engang set alle de fotos igennem, som jeg har fra 4 af os medarbejdere, men dem jeg allerede har set, gør at jeg lover at lave en hel side separat med billeder fra Stafet for Livet, for der er mange gode imellem!

Én lille smagsprøve skal I dog have. Knud Christensen var til Ildshow. Jeg tror kunstneren hedder Tina Andersen.

 

 

Jeg, webredaktøren, havde debut som reporter, idet jeg var alene på Bogense Kyst for at indhente et indslag om dén.

De lovede at fremsende et pressefoto i løbet af ugen, og det venter vi på i spænding.

I mellemtiden er her et link til revyens hjemmeside, som I jo så kan glæde jer over indtil da!

 

 

DER ER STADIG INGEN DER SKRIVER!              HUSK AT SKRIVE I VORES GÆSTEBOG!

 

Uge 34:

 

Fredag d. 24.-8.

Sidste nyt fra Stafet for Livet er, at der nu er 800 tilmeldte. Det forlyder, at det måske kan nå op på 1000. Man kan jo nemlig tilmelde sig helt frem til kl. 14.00 i morgen!

Weekendens radioudsendelser (mest søndagens) vil komme til at indeholde en del indslag fra begivenheden, men også indslag fra andre dele af kulturlivet i kommunen, vil kunne høres søndag.

 

Et nyt tiltag på hjemmesideversionen af lydavisen på Radio Nordfyn er, at man med ét klik nu kan høre alle rubrikkerne i én køre. Vi bliver vist bedre og bedre til at udnytte de tekniske muligheder vi, takket være bl. a. Tuborgfondet, har, og vi satser på fortsat udvikling på dét punkt.

 

Hvis nogen skulle ægre sig over ikke at kunne se hele det flotte skib på billedet fra moletorvet i går, så kommer det her:

 

 

Torsdag d. 23-8.

I denne uge lykkedes det så at få kommende weekendens lydavis op samme dag som den er blevet indlæst. Den er aktiv nu: Lydaviser/Lydavisen fra uge 34.

 

Programchefen har været ude og researche på scenariet for Stafet for Livet. Man fornemmer ligefrem hvordan HCA står og glæder sig til lidt liv på moletorvet.

 

 

Som man kan se af programmet til Stafet for Livet, som er gengivet her nedenfor, er der adskillige optrædende i løbet af det lille døgn Stafetten varer.

Her på siden kan vi gengive et par af kunstnerne fotografisk.     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  F. eks. her mavedanserinden Tina Stephansen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Og her Patrick Thomsen. Hvordan mon han spiller guitar med de handsker på?

Kom og hør det til Stafet for Livet!

 

Jeg har "linket" til Gæstebog i den ellers knaldrøde opfordring til at skrive i gæstebogen. Så kan det ikke blive enklere! ?

Dette er det sidste tiltag for at få nogen til at skrive. Hvis ikke der er nogen der skriver i den, vil jeg ikke larme op om den på Forsiden.

 

Men i hele sidens levetid har vi nu rundet de 2000 besøgende, og det er jo vældig fint. Tilbagemeldinger vil dog stadig være meget velkomne.

 

Som det ses af nedenstående statistik, er vi igen oppe på 20 gennemsnitlige besøg pr. dag men spørgsmålet er om vi når de 612 besøg, vi havde i juni. Husk at fortælle om hjemmesiden - også hvis du synes den er dårlig!

 

 

 

Onsdag d. 22.-8.

Måske har I bemærket at det er agurketider? Før ferien havde vi ofte her på siden annonceringer af indslag i radioen den kommende weekend. Efter ferien er det mest om indslag, vi allerede har bragt.

Om den kommende weekend kan vi dog sige, at vi satser på en bred dækning af Stafet for Livet, som starter lørdag kl. 14.00.

Programchefen vil bl.a. prøve at få et interview med Per Larsen, som holder Lystale forud for Ild-show'et, der løber af stabelen kl. 00.00.

 

Vi prøver at få fat i en version af programmet til at lægge her på siden. Indtil da kan man klikke på dette link for at komme til programmet på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

 

Så har jeg fået det "trykte" program i hænde, og det skal I da ikke snydes for!

 

 

 

Tirsdag havde vi atter en ekspedition på østfyn. Den laaange historie om Netto i Ørbæk har nu nået følgende stade:

 

     

 

DER ER IKKE MEGET TILBAGE

 

Tirsdag d. 21.-8.

Netop i dag har jeg siddet og arbejdet på en liste over alle de lydfiler vi indtil nu har lagt op på hjemmesiden (dete er faktisk temmeligt mange!) og da opdagede jeg at radioens optagelser fra Vigelsø aldrig har kunnet høres. Det er fordi vores webhotel ikke kan lide ø'er. Nu har jeg rettet fejlen så man nu kan høre indslaget ved at klikke på Arkiv, Sommerradio 2012 og slutteligt det nederste link på siden.

 

I sidste weekends indslag om Nordfynske Kunstdage er der et interview med Lisbeth Krag Olsen. Her er et vellignende billede af hende. Klik på billedet for at høre indslaget:

 

 

Lidt om fremtiden:

I næste weekend, d. 25. august kl 14 til d. 26. august kl. 11, er der jo Stafet for Livet på havnen i Bogense. Vi vil lave reportager derfra, men her kan du genhøre reklameindslagene samt indslagene fra Lydavisen.

 

Reklamespots for Stafet for Livet:

 

Heidis spot. Et smukt velgørenhedsarrangement.

Rikkes spot. Giv et bidrag til Stafet for livet.

Idas spot. Om tidligere og nuværende kræftramte - fighterne.

Hannes spot. Meld jer til stafetten.

Spot med John og Rene. Om underholdningen ved arrangementet.

 

Indslagene fra Lydavisen:

 

Tid til en Stafet for Livet...

Underholdning ved Stafet forLivet...

Om "fighterne" ved Stafet for Livet...

 

Weekenden d. 8.-9. bliver en stor weekend på radioen. Om lørdagen har vi direkte udsendelse her fra UpN med åbningen af Nordfynske Kunstdage ved Morten Andersen. Om søndagen sender vi live reportager fra Fjordens Dag.

 

Mandag d. 20.-8.

Så ligger udsendelserne fra weekenden på "Radio i august".

Blandt reportagerne er én fra Otterup bibliotek, der bl.a. omfatter et par snakke om ølbrygning.

 

Der er også et indslag om Nordfynske Kunstdage som løber af stabelen 8.-9.  september. Ét af udstillingsstederne vil være her i "radiohuset" og hele seancen begynder med åbning ved Morten Andersen - også her på adressen. Åbningen transmiterer vi direkte i Radio Nordfyn. Lørdag d. 8.-9. kl. 11.

 

Én af attraktionerne ved kunstdagene vil være Allan Bo Jensen, som vil udøve sin træskærerkunst på p-pladsen ved Centeret i Søndersø. Her et billede af et af hans værker sammen med aftageren Knud Erik fra Skovby forsamlingshus.

 

 

En anden berømt kunstner, som vil være repræsenteret ved et foredrag i Otterup bibliotek er Jens Galschiøt, som vil fortælle om egne værker og jo allerede er repræsenteret i Bogense ved en  "fortællerbrønd".

 

 

Lokale spøgefugle har sørget for at HCA blev vasket - med sæbe!

 

Uge 33:

 

 

Fredag d. 17.-8.

Så er lydavisen lagt ind på hjemmesiden. Jeg håber det kan ske lidt før i fremtiden.

 

Radio Nordfyn eksponerer i øjeblikket Diabetesforeningens etablering af samarbejde med forskellige fitnesscentre og dannelsen af nye motivationsgrupper. Ca. 500 000 danskere har fået konstateret diabetes, derudover er der et ukendt antal uopdagede diabetikere.

Helt i tråd med diabetesforeningens græsrodsarbejde, og meget a propos, har Novo Nordisk i flg. Radioavisen på DR netop doneret 200 mio. kr. til et nyt diabetesforskningscenter på Odense Universitets hospital.

Hør udsendelsen i radioen på lørdag eller nu ved at klikke nedenfor på linket jeg lavede i går. Linket kommer naturligvis også på "Radio i august" på mandag.

 

Torsdag d. 16.-8.

Her kommer er et "smuglyt" på weekendens indslag med repræsentanter fra Diabetesforeningen, som er omtalt nedenfor under Onsdag d. 15.-8.

 

I skrivende stund optages "Lydavisen". Niels lover, at den er klar til at lægge på nettet i morgen tidlig. Når jeg har fået lidt mere undervisning, håber jeg, at jeg selv vil kunne klargøre filerne, og dermed få lagt lydavisen op torsdag umiddelbart efter optagelsen.

 

Jeg var lidt i tvivl om stavningen mht. Suburban Jazzband, som spillede til den sidste Jazz for fulde sejl i lørdags. I den forbindelse kom jeg forbi deres hjemmeside. På den er der flere links til deres musik. Numrene fra CD'en "Smiles" er afkortede, men de numre de har på YouTube spiller rigtig længe. Så der kan man høre eller genhøre den livlige musik, vi hørte live i lørdags. Her kan du klikke for at komme til Suburban Jazzbands hjemmeside.

 

Onsdag d. 15.-8.

Tirsdag eftermiddag havde vi redaktionsmøde på radioen. Vi havde tilsammen mange gode visioner for radioens fremtid. Det kommer der mere om her på siden i takt med at tiltagene bliver ført ud i livet.

En af de ting, der ikke har virket så godt, er Oskar Petersens opfordring til at donere penge til vores koda/gramex afgifter. Det er jo således, at de kunstnere, der har medvirket ved tilblivelsen af den musik, vi spiller i radioen, modtager betaling ad den vej. Så jo mere vi har at betale afgifter med, jo mere musik kan vi spille!

Her er et link til lydfilen med Oscars opfordring.

 

Et andet indsatsområde, vi talte om, var at få gang i nogle flere hjælpere. Vi forsøger jo hele tiden at udvikle radioen med forskellige tiltag, og jo flere ting vi sætter gang i, jo flere hjælpende hænder har vi brug for. har du lyst til at lave radio, enten som teknikker eller programvært, "journalist" eller idémand, så brug kontaktoplysningerne her på siden og send os en mail, eller ring eller mød personligt op på Udviklingspark Nord. Vi er åbne for alle forslag, der kan gøre radioen bedre!

 

Der er endnu et indlæg i Gæstebogen! Det er ganske vist vores nye radiomedarbejder Lars Nyboe, men dejligt, at der også sker noget dér!

 

Tirsdag aften havde jeg en lille afstikker til Østfyn. Tilsyneladende er de blevet godt trætte af deres Netto i Ørbæk!

 

 

I formiddags havde John optagelse med repræsentanter for diabetes foreningen. Hør indslaget i radioen på lørdag, eller her på siden på mandag.

 

 

På billedet ses Gundhild Schnell, Birgitte Langebæk, Inge Strange og Merry Møller.

 

Jeg frygter lidt, at hjemmesiden her er ved at blive lidt for "kringlet". Har I f. eks. alle set den enlige billedkavalkade med den fantastiske maskine, der skærer grønt på Mosegårdens fiskesø? Billederne er lidt store, så det kan godt tage lidt tid at få dem frem.

 

Men linket er i hvert fald her.

Og her er lydfilen, der passer til.

 

Tirsdag d. 14.-8.

Jeg ved ikke hvor bevidste I derude er om det, men faktisk er vi jo, via vore links til lydfiler og hjemmesiden i det hele taget, verdensomspændende. Dvs. at hvis I kender nogen, måske fra Nordfyn, der er i udlandet, og som kunne være interesserede i at følge lidt med i, hvad der sker her på egnen, kunne I jo gøre opmærksom på www.radio-nordfyn.dk. Jeg tror ikke der er begrænsninger på, hvor i verden man kan høre det, bare man har en media-player el. lign.

 

 

 

 

Mandag d. 13.-8.

Efter lidt tekniske problemer skulle det nu være muligt at komme videre med dagens tekst. Men hvis der er nogle af jer der på siden "Sommerradio" forgæves skulle have klikket på indslaget med Jørn Lorentzen, er det nu bragt til at fungere. Det er lidt sent, men indslaget handler jo bl.a. om en jule-CD, så det kan nås endnu!

Programmerne fra week enden er nu på siden "Radio i august".

 

Lørdag oplevede vi sommerens sidste Jazz for fulde sejl. Suburban Jazzband. Man spekulerer over om det skulle omdøbes til Jazz med Rynker? Og bliver der snart lavet nogle tiltag for yngre mennesker? Af de turister der kommer her må en stor del jo være børnefamilier, men har børnene først været med Castor eller prøvet legeredskaberne på diverse campingpladser, kan det vel være svært at "finde på"? Især hvis vejret er dårligt? Og hvad er der egentlig til forældrene til disse børn?

 

Et meget velbesøgt arrangement, som Castors venner vist kun kan være tilfredse med.

 

 

På billedet her kan man ikke rigtigt se hvor gamle torvegæsterne er, men erfaringen viser at der er meget få under 40. Der er ganske vist mange mennesker til begge arrangementerne, men....

 

 

Og så må jeg nødvendigvis bide lidt af det i mig igen, for disse børn har måske fattet lidt af, hvad det hele drejer sig om. For med en ny fortællebrønd i Bogense, demonstrerer de jo, at leg også er en slags fortælling:

 

 

Uge 32:

 

Lørdag d. 11.-8.

Hvis nu man ville komme med ideer til emner, vi kunne tage op i radioen, er der adskillige muligheder:

1) man kan skrive i gæstebogen.

2) man kan bruge oplysningerne i Kontakt. Dvs. ringe til studiet. Det er typisk kun bemandet om morgenen. Eller bruge en af de 4 mailadresser. Eller skrive et "gammeldags" brev.

3) man kan møde op på adressen Adelgade 119b. Der vil være befolket i receptionen hverdage 9-16.

 

I  øvrigt kan man bruge de samme metoder, hvis man vil stille sin arbejdskraft eller andet til rådighed.

 

Det er længe siden I har fået et billede, så her er et kuriosum. En måge set nede fra. Det er ikke tit man ser dét!

 

 

Set gennem et ovenlysvindue på Udviklingspark Nord.

 

Fredag d. 10.-8.

Der sker meget på siden i dag, så tag jer god tid!

Og HUSK: Hvis man har besvær med alle disse bogstaver, kan man downloade "adgang for alle". Den er gratis og læser den tekst op, man har markeret. Der ligger et link til højre under Nyttige links.

 

I går annoncerede jeg at vi ville lægge lydavisen på nettet allerede samme dag som den bliver optaget. Det er lykkedes at få gårsdagens optagelser indspillet, så jeg allerede i dag kan lægge indslagene på nettet. Det bliver på en seperat side, så det kræver et ekstra klik eller to at høre det. Jeg håber det vil blive værdsat, men så længe jeg ingen tilbagemeldinger får, kan jeg jo ikke vide det!

Link til siden med "Lydavisen uge 32", som også kan findes via "Lydaviser" i menulinien øverst på siden.

 

Jeg har ikke fjernet "Sommerradio" helt, så hvis man ikke fik hørt det hele, eller der er noget man vil genhøre, kan man klikke her og fremover kan siden findes i "Arkiv"

 

Sidste weekend sendte vi 5 små reklamespots for Stafet for Livet. Jeg er ikke sikker på at alle har hørt dem, så her er muligheden.

Reklamespots for Stafet for Livet:

 

Heidis spot. Et smukt velgørenhedsarrangement.

Rikkes spot. Giv et bidrag til Stafet for livet.

Idas spot. Om tidligere og nuværende kræftramte - fighterne.

Hannes spot. Meld jer til stafetten.

Spot med John og Rene. Om underholdningen ved arrangementet.

 

Et par af artiklerne i Lydavisen uge 32 handler også om Stafet for Livet.

 

 

Torsdag d. 9.-8.

Onsdagen smuttede for mig af private årsager.

Der er nu et indlæg i gæstebogen, som ikke er skrevet af en radiomedarbejder. Tak til Merry Møller Hansen!

Der er lidt stille på Nordfyn for tiden, det er ligesom om alt krudtet allerede er blevet brændt af.

Men i dag var der i studiet første omgang optagelse af lydavisen.

Den bliver som før ferien sendt lørdag og søndag, men går det efter vore planer, vil optagelsen frem over være tilgængelig her på siden kort efter optagelsen, idet vores tanke er, at jo tættere på udgivelsen af lokalaviserne vi kan bringe det, jo mere aktuelt vil det være.

 

 

Programchef John Aagaard havde i dag en samtale med Lars Nyboe, som viser stor interesse i at være med i radioarbejdet og dermed blive en af vore nye frivillige. Foreløbig har han aftalt at få noget supervision af Niels, som er den der kender til teknikken.

 

VI vil dog gerne stadig have flere frivillige til hjælp med både teknik og programproduktion, så bare sig til!

 

Tirsdag d. 7.-8.

Nu prøver jeg at skrive det med rødt:

VÆR SØDE AT SKRIVE I VORES GÆSTEBOG ! !

Jeg kunne jo prøve at komme med et par forslag til, hvad I kunne skrive?

 

F.eks. kunne det være at I tænker et eller andet om tekst eller billeder her på hjemmesiden?

 

Eller I kunne komme med forslag til udsendelser, genudsendelser, en særlig interviewer eller et særligt "interviewoffer" - eller nye emner?

 

Eller I kunne melde jer som frivillige hjælpere til radioarbejdet, radioen trækker i øjeblikket voldsomt på alt for få personer.

 

Eller I kunne skrive: "Hvorfor er der kun billeder af "de kendte fra" åbningen af Rosenfestivalen? Og jeg kunne så svare at "Det er da også for dårligt! Så her er der et med Rosenprinsessen og hofdamerne"

 

 

 

 

Mandag d. 6.-8.

Så har vi haft de første FM udsendelser i luften. Den kraftige radioomtale af hjemmesiden her, affødte et rekordstort antal besøgende i går. 32. Det er dejligt at vi bliver set - og hørt, men vi vil stadig gerne have nogle tilbagemeldinger. Så please - SKRIV I VORES GÆSTEBOG!!!

Indslagene fra weekendens udsendelser kommer på "Radio i august" i løbet af dagen.

 

I weekenden har vi ligeledes oplevet den årligt tilbagevendende "Rosenfestival". Her kommer et par billeder fra nogle af højdepunkterne:

 

 

Fornemt besøg med modtagelse af såvel borgmester som Rosenfestivalen.

 

 

 

En eller anden har vist misforstået det med Rosenfestivalen?

Cyklen er i hvert fald punkteret!

 

Uge 31:

 

Fredag d. 3.-8.

I aftes mødtes holdet bag "Stafet for livet" med pressen. Indtil løbet "løber af stabelen" d. 25. og 26. vil radioen bringe små reklamespots, som efter planen vil blive indtalt af personerne på billedet her.

 

 

Mon der er symbolik i "indkørsel forbudt" skiltet?

 

I forbindelse med samme stafet er H.C. Andersen nu I bogense igen efter ca. 175 år:

 

 

 

En eller anden ungersvend har tilsyneladende ment at HCA trængte til et skumbad?

 

 

Vores udsendte reporter, Knud Christensen, har været i Holstebro. På spejderlejr. Se hans billeder og pressemeddelelsen ved at klikke her.

 

 

Torsdag d. 2.-8.

Det er med sorg i sinde, at jeg konstaterer, at ingen ud over Niels og jeg har skrevet i gæstebogen - VÆR SØD AT BRUGE DEN.

 

Roerne "snød" os i går, idet de ankom allerede kl 15. Så billederne herunder er fra starten i morges.

Til gengæld for de manglende billeder i går, får I lige 4 i dag.

Først formand for Bogense ro- og kajakklub Anders Rosschou:

 

 

Dernæst     KLAR:

 

 

PARAT:

 

 

START:

 

 

Onsdag d. 1.-8.

I dag, omkring kl 16, ankommer roerne der deltager i Sea Challenge Fyn til Bogense. Det er så tæt på deadline, at vi ikke kan nå at få billeder med i dag.

Her er meget stille i dag.

 

Tirsdag d. 31.-7

Radiochef John Aagaard er allerede nu i gang med optagelserne til weekendens FM udsendelser. Hør f. eks. interviewet med Heidi Seide Jacobsen om "Stafet for Livet" d. 25.-26. August: Der er allerede 25 hold tilmeldt, men der er stadig ledige pladser.

 

 

Mandag d. 30.-7.

Som vanligt starter dagen med et kig på hjemmesidens statistik. I løbet af weekenden har vi rundet 1500 besøg på hjemmesiden i hele dens levetid, og i juli har vi, på trods af feriemathed, haft 12 besøg på siden i gennemsnit pr dag! Det synes vi selv er flot.

 

MEN vi får ikke megen tilbagemelding fra jer. Og det ønsker vi os!

Måske fik jeg ikke tilstrækkelig tydeligt gjort opmærksom på, at det nye faneblad med "Gæstebog" rummer en enkel og nem måde at komme med kommentarer på. Det være sig ris, ros, kommentarer eller ideer til indhold, såvel på siden som i radioen.

Den eneste reelle mulighed vi har for at vide om vi overhovedet har et publikum, er at kigge på ovennævnte statistikside. Og så selvfølgelig, hvis I bruger gæstebogen!

 

Og nu vi er ved ønskerne: Vil I ikke nok være søde og reklamere lidt for siden her blandt jeres venner, bekendte og familie. Vi vil gerne løbende udvikle Radio Nordfyn, og da vi er en ikkekommerciel station kan vi ,når vi skal søge økonomisk støtte, bruge hjemmesidestatistikken til at dokumentere vores udbredelse.

 

Og så er Rosenfestivalen på trapperne. Det ser ud til at folk strømmer til fra hele Europa....

 

 

....for SÅ mange rige danskere findes der vel ikke?

 

Uge 30:

 

Fredag d. 27.-7.

 

Her på webredaktionen er vi noget handicappede af, at såvel station som kontor og personale er her i Bogense. Det betyder desværre at disse sider er meget "Bogense-vendte". Det ville vi gerne gøre noget ved, men radioen har ikke penge til kørselsgodtgørelse, så vores eneste mulighed er, hvis I fra andre dele af kommunen vil sende materiale til os til siden. Det kan ske ved hjælp af mailadresserne på "Kontakt".

Den mest direkte vej til webredaktøren vil være at maile til sekretaer2@upn.dk.

 

Her i byen har vi lige undret os lidt over turistvenligheden i at tømme bybækken for vand netop nu. Flere har set døde fisk ligge på den mudrede bund. De er dog nok blevet spist, men her er et skud af, hvordan det så ud i går. Er det kønt?

 

 

Så har jeg lavet en gæstebog til hjemmesiden. (Det er faktisk "ilosoft Web Page Composer" der har lavet den!).

Så nu kræver det kun et klik på fanebladet "Gæstebog", og dernæst ét på "Skriv i gæstebogen".

Og, tro mig, vi læser, hvad I måtte skrive, og svarer, hvis det ønskes. (Det kræver naturligvis, at I indtaster jeres emailadresse).

 

Torsdag d. 26.-7.

 

Der har været i gang i nogle omfattende justeringer her på siden, siden i går. Vi håber ikke det har været til for stor gene for vort trofaste "hjemmesidepublikum".

F. eks. skulle nu alle vore eksterne links (dvs. links til andres hjemmesider) gerne åbne i nyt vindue. I nyere browsere på et nyt faneblad. For vi vil så gerne, at I bliver lidt længere ;o)

 

Vi behøver vel ikke at minde om "Open by night" i Bogense på fredag? Jeg flytter lige John Aagaards billede af vandtårnet by night her op, så ser man det vist nemmere.

 

Et mesterligt skud af et smukt illumineret vandtårn, et syn der også kan opleves på fredag:

 

 

Hvis man skulle synes at hjemmesiden her er lidt teksttung, er der jo mulighed for at bruge det gratis oplæsningsprogram "Adgang for alle". Det er syntetisk tale, så det lyder nogle gange lidt mærkeligt, og programmet er ikke specielt godt til at skelne mellem dansk og engelsk, men det kan sikkert være en hjælp for nogle.

Så øverst under nyttige links har jeg lagt et link man kan bruge, hvis man vil have den mulighed. Man skal installere en lille fjernbetjening, men ved at klikke på logoet kommer man  til en side, hvor der er gode forklaringer på, hvordan man gør.

 

Onsdag d. 25.-7.

 

Fuld aktivitet i radiostudiet. Forberedelserne til første FM udsendelse d. 4.-8. er i fuld gang. Britt Vikkelsø kommer f. eks. i studiet som optakt til og start af Rosenfestivalen.

 

Her har jeg "leget" lidt med et par billeder fra sidste års rosenfestival:

 

 

 

Og her et par stykker, som jeg ikke har manipuleret med:

 

 

 

Hjemmesiden er nu redigeret, så vi er klar til at lægge udsendelserne i august på siden.

Vil man genhøre nogle af juni måneds udsendelser, findes der et link på siden "Arkiv"

 

 

Tirsdag d. 24.-7.

 

Her på UpN er der sommerferiestille. MEGET.

Men for at der dog skal ske lidt, lægger jeg lige et billede op, der viser at mine forhåbninger angående vejret, som jeg gav udtryk for i uge 26, faktisk ikke holdt stik!

Hvad jeg skrev, kan I se ved at følge linket foroven til ældre "Netop nu"-sider.

 

 

En lille trøst kan vel være, at for at der skal komme en regnbue, skal der også være sol!

 

Mandag d. 23.-7.

 

Da de fleste andre på Radio Nordfyn stadig holder ferie er det usikkert, hvor mange billeder der bliver lagt her på siden. Ligeledes kommer der jo først gang i FM senderen i August, så jeg lægger de sidste to afsnit af "Ekspedition Bissen" på arkivsiden og hvor der ellers er linket til den.

 

Links til "Bissens" tur rundt om Fyn, alle 9 episoder ligger nu på "Radio i juni" under "Andre gode links".

 

Ugerne 27-28-29: Der var ferielukning

 

Uge 26:

 

Fredag aften kl 22:15.

Jeg syntes "Sommerradio" var lidt halvtom, så jeg har simpelthen taget overarbejde og her hjemmefra lagt en del mere på siden.

Jeg håber at I har lidt glæde ud af hjemmesiden her, så I er med på beatet, når vi starter d. 23.-7.

Til alle lyttere, seere, medarbejdere og kolleger : GOD FERIE !

 

Fredag d. 29,-6.

Så kom der lydfiler, og i løbet af dagen vil det kunne ses på "Sommerradio".

 

Mht. et godt billede til de næste tre uger klagede jeg min nød til John Aagaard, som prompte tog disse:

 

 

Sådan håber vi ikke UpN kommer til at se du de næste tre uger!

 

 

Udsigten er også i dag lidt grumset!

Torsdag d. 28.-6.

Webredaktøren sidder og længes efter nogle filer, at lægge op på "Sommerradio". Desværre er "de andre radiofolk" næsten begyndt at holde ferie, og jeg begynder min i morgen kl 13, så jeg søger at finde et pænt billede, I kan kigge på de næste tre uger. Men det kommer først på i morgen.

 

 

Her har John Aagaard fanget et rigtigt "Bogensebillede" med gl. havn, Castor, Thyra og Svanen, hjemmeværnsfartøj og "reklameflagborgen".

 

Onsdag d. 27.-6.

Vi er nu igen oppe på 20 besøg i gennemsnit pr. dag i juni måned. Det er dejligt at så mange støtter hjemmesiden ved at "kigge ind" jævnligt. Tak for det!

I forbindelse med bålet ud for søbadet i lørdags fik jeg taget et par billeder af det døende bål.

 

 

 

 

Mon det er helt i overensstemmelse med søspejdernes etiske holdninger at afbrænde plastik og lade resterne af bålet synke?

 

Tirsdag d. 26.-6.

I søndagens reportage fra Glavendruplunden taler John Aagaard og Gert Aagaard om hytten der er opført dernede. Her er et billede af bygningen:

 

 

Mandag d. 25.-6.

FERIE - FERIE - FERIE - FERIE - FERIE - FERIE - FERIE - FERIE - FERIE - FERIE

 

Ja for alle radiofans er det jo en lidt trist meddelelse, men i weekenden sendtes den sidste FM-udsendelse inden den store sommerpause.

Gik du glip af noget kan indslagene dog høres/genhøres på siden "Radio i juni". De vil ligge dér inden dagen er forbi.

I løbet af ugen vil der blive lagt meget mere op på "Sommerradio", for hjemmesideredaktøren holder først ferie fra på fredag.

En anden glædelig ting er, at vi i løbet af weekenden passerede 1000 besøg på hjemmesiden, et tegn på at vi har flere og flere som følger med i hvad der sker her.

 

Skt. Hans aften var der mange arrangementer rundt omkring i kommunen. Her et par billeder fra Bogense havn, Østre Mole. Hør om flere arrangementer på "Radio i juni".

 

 

Der var rigtig mange mennesker, men desværre var bålet, her det første år, ikke kommet særlig langt ud på vandet, så det kneb lidt at se det, også fordi mange tilskuere stillede sig ud på pontonbroen og dermed spærrede for udsynet. På billedet her ser man hvorfor bålet var så tæt på land.

 

 

Uge 25:

 

Fredag d. 22.-6.

En grå dag som i dag er uhyre velegnet til checke vores hjemmeside - at få hørt de udsendelser man er gået glip af eller man gerne vil høre igen.

Dette kan foregå fra "Radio i juni".

Inden på fredag skulle siden "Sommerradio" også gerne indeholde links og billeder, måske ikke nok til en hel sommerpause men til nogle timers underholdning.

Så selv om sidste FM-udsendelse inden sommerpausen er på søndag, kan det godt betale sig at kigge og lytte her på siden.

Selve radioen holder pause hele skoleferien, mens hjemmesiden kun holder uge 27, 28 og 29. Så fra mandag d. 23.-7. skulle der helst ske noget på siden igen.

 

Torsdag d. 21.-6.

Så er der lige så langsomt ved at komme gang i vores side med sommer-pause-underholdning. Siden hedder "Sommerradio" og ses øverst til højre.

Det første indslag der bliver lagt op er et interview med Lone McColaugh, som blev sendt første gang i uge 19.

Iværksætterens svære vej fra idé til virksomhedsetablering.

Lone McColaugh har siden starten af Udviklingsparken i Bogense vejledt og hjulpet mange i gang.

 

Onsdag d. 20.-6.

I morges kom John Aagaard med billeder af en fantastisk maskine, som var ude ved Mosegårdens Put & Take, for at rense ud i fiskesøens beplantning. I weekenden sendes reportagen derfra men allerede nu er her et billede af "dyret" i aktion.

 

 

Og så har jeg lavet et billedgalleri med alle 29 billeder fra Sdr. Esterbølle.

 

Tirsdag d. 19.-5.

Jeg mangler billeder til siden så der sker ikke yderligere i dag.

Dog kan jeg berette, at radioen i næste weekend sender sidste gang inden sommerferien.

Det er jo en lang pause (skolernes sommerferie), så for at undgå abstinenser hos hjemmesidens brugere, er det planen at konstruere en side, med forskellige indslag, som I vil kunne klikke på, når savnet af den ordinære radio bliver for stort.  ;o).

 

 

Mandag d. 18.-6.

Så kom søndagens radioudsendelser endelig på hjemmesiden.

Blandt indslagene er en reportage fra traktortrækket i Særslev, og her er så et billede fra samme.

 

      

 

Linket til "Bissens" tur rundt om Fyn, Del 6 ligger nu på "Radio i juni" under "Andre gode links".

 

Uge 24:

 

Fredag d. 15.-6.

I den kommende weekend vil radioen, som vanligt sende en masse spændende reportager.

 

John Aagaard har lavet et nyt interview med Heidi Seide Petersen, som godt kunne tænke sig nogle flere tilmeldte til "Stafet for livet", som her på Nordfyn løber af stabelen 25.-26. august. Hør det nye indslag  i radioen i weekenden eller her på siden fra på mandag.

 

I særslev er der traktortræk på lørdag kl. 10. Her et billede fra sidste års meget våde oplevelse.

 

 

 

Frie Fugle og De Gule Spejdere afholder kræmmermarked på cirkuspladsen i Søndersø i weekenden. Hør mere i radioen. Måske håber de på lidt mere gang i den i år?

 

 

 

Sponsorcykelløbet i Bogense afvikles i dag. Efterfølgende er der gadeløb for semiprofessionelle.

 

Store kartoffeldag løber lørdag af stabelen på torvet i Otterup. Det bliver spændende at se om kartoffelmaden bliver lige så lang næste år!

 

 

Og så udnævnes jo "Årets Knold". Hør hvem det bliver i Radio Nordfyn 94,2 Mhz. Kan du holde spændingen ud så længe, lægger vi reportagen på nettet på mandag.

 

Lørddag d. 23. - 6. afholdes der ud for Dampskibshuset stort Sankt Hans arrangement. Bål på vandet, båltale af Morten Andersen, snobrødsbagning for børnene, samt levende musik ved Bonfire De Luxe.

Hør indslaget med Martin Primholdt i radioen i weekenden. Eller her på siden fra mandag.

 

 

 

 

Torsdag d. 14.-6.

Fra nu ligger der på "Radio i juni" (under "Andre gode links") et nyt link til YouYube, hvor en ældre dame vækkes på ubehageligste vis.

 

Onsdag d. 13.-6.

I går fik radioen installeret den ny komputer, som Tuborgfondet har doneret pengene til. Det virker som om den bliver til megen gavn og glæde.

I kommunen skete der jo meget i sidste weekend. Bl.a. havde vi besøg af Thyra og Svanen i Bogense havn. Det var i forbindelse med bådudstillingen. Indslagene kan høres fra siden "Radio i juni".

 

 

Tirsdag d. 12.-6.

Vi konstaterer med tak at lokaljournalen for 2. uge i træk eksponerer radioen med annoncer. Nu med webadresse!

I nat har vi også passeret 20 daglige besøg i gennemsnit i juni måned, og vi håber I fortsat vil sprede budskabet om vores hjemmeside, som jo nu rummer adskilligt muntert indhold!

I udsendelserne fra weekenden er der også en reportage fra årets Robertkåring i Søndersø. Her et billede, der passer til indslaget, hvor fartøjets motorlyd kan høres. Klik på billedet for at høre indslaget. Eller klik på linket på siden "Radio i juni".

 

 

Mandag d. 11.-6.

Atter engang har jeg "bygget" lidt om på siden, så overskrifterne på denne side og siden med ældre indslag, alle er med ugenumre.

Det er sket i konsekvens af at der - især her om mandagen - vil være en del på siden, som stammer fra den just overståede weekend, og således ikke  er noget der vil ske i kommende weekend.

F.eks. er indslagene om og med "No Name" og Svogerslev Harmoniorkester optaget på andre tidspunkter, sidstnævnte

i fredags.

 

 

Der er pause mellem bygerne

 

Uge 23:

 

Fredag d. 8.-6.

Blandt linkene til sidste weekends udsendelser havde vi misset interviewet med Lasse Andersen i anledning af Lasse og Palles 25 års købmandsjubilæum. Det ligger på siden nu.

 

På siden "Radio i juni" vil der fremover også være links til YouTube, som ikke har været i radioen men som er der, fordi vi synes de er sjove, oplysende eller musikalske. Så kig på siden igen!

 

Også linkene til Jimmy Bisgaards fodtur i vandkanten på TV2Fyns hjemmeside vil være at finde der. Disse links lægger jeg ovre til højre, hvor der på alle de andre sider ligger "Nyttige links".

 

Torsdag 7.-6.

I går var vores reporter på besøg på Egehøj hvor emnet var champignondyrkning og sponsering. Egehøj Champignon har til Kræftens bekæmbelses "Stafet for livet"  doneret 20000 kr + 10 kroner for hver tilmeldte deltager. Her er nogle billeder fra besøget. Radioen sender optagelsen i løbet af weekenden, og vi lægger linket på hjemmesiden på mandag.

 

 

   

 

Onsdag 6.-6.

Grundlovsdag var John I Glavendruplunden til de konservatives grundlovsarrangement. Hør reportagen i radioen i weekenden. Eller hør/genhør den på "Radio i juni" i kommende uge.

 

 

Ud over selve grundlovsarrangementet kunne man også bese fremskridtene med det nye hus,samt...

 

 

 

... studere nogle af Carl Martins stenøkser.

 

Tirsdag d. 5.-6.

NYT NYT NYT ! !

Så er det tiden, hvor vi bliver landsdækkende!

Fra denne uge vil vi efter hver weekend lægge egenproducerede indslag sendt om søndagen på hjemmesiden. Ind til vi har fået afklaret ophavsretslige forhold, vil det kun være dén type indslag vi lægger på, men vi arbejder på evt. at få mere med.

Se link til juni måneds udsendelser på "Arkiv" eller klik her.

 

Mandag d. 4.-6.

Jeg minder lige om at vi løbende lægger nye links til udsendelserne på TV2 fra Jimmy "bissen" Bisgaards tur rundt om Fyn og nærliggende øer. I dag er Del 4 indsat på arkivsiden.

Man behøver naturligvis ikke tilgå dem fra vores hjemmeside, men kan hente dem direkte på TV2Fyns hjemmeside.

 

Uge 22.

 

Fredag d. 1.-6.

Kl. 15.30 læser jeg på Palby Fyn Cups hjemmeside at sejladsen er afblæst. Det er ærgerligt for både Palby Marine, for sejlerne og for Bogense. Men vejret er godt nok p.t. temmeligt blæsende! Og sikkerhed frem for alt!

Afviklingen af Palby Fyn Cup startede med en udsættelse her til morgen. Der var for meget vind i pustene så man bestemte sig for at holde nyt skippermøde kl. 13.oo.

John Aagaard var som sædvanligt på pletten med sin optager. Resultatet kan høres i radioen i weekenden.

 

 

Torsdag d. 31.-5.

John Aagaard gør opmærksom på, at foreninger og andre ikke kommercielle foretagender er velkomne til at henvende sig til radioen med henblik på indslag. Det kan være interviews eller reportager til gavn for markedsføringen, og sammen med hjemmesiden her er der tale om bred eksponering.

 

Vi minder lige om Nordfyns Amatør Symfoniorkesters forårskoncert på søndag i Nordfyns Gymnasiums Cafeteria med gæstesolist Charlotte H. Larsen. Det er kl. 15.00.

 

 

Charlotte H. Larsen

 

Fra i går kl 15.45 til denne morgen har vores hjemmeside rundet de 500 besøgende, og selv om vi ved, at en stor del af besøgene skyldes os selv, er vi ret stolte over allerede, på 3 måneder at have nået dette tal, og at vi er oppe på et gennemsnit på 10 besøg pr. dag.

 

 

Onsdag d. 30.-5.

Siden webredaktøren i denne uge har taget sig en fortjent feriedag i forlængelse af pinsen, er der

i denne uge ikke sket det store på siden før i dag.

 

NYT NYT NYT ! !

 

I kommende weekend bringer radioen et indslag med en opfordring til at støtte stationen økonomisk, så vi kan få noget mere og anderledes musik på sendefladen. Donationerne skal bruges til at betale de koda/gramex afgifter, der er nødvendige for at udvide og forny genrerne for den musik, vi gerne vil spille.

Hvis man er interesseret i at støtte den gode sag, bedes bidrag indbetalt på denne konto i Den Danske Bank:

Reg. nr.: 9570 kontonr.: 6007732. Det kan ske via netbank eller på giro +01  +6007732.

Løbende vil vi på siden oplyse om denne kampagnes succes.

 

Hør indslaget (første lydfil på egen server!) her.

 

 

Uge 21.

 

Fredag d. 25.-5.

Med posten i morges modtog Radio Nordfyn tilsagn om 12.000 kr. til opgradering af stationens IT udstyr. Det vil betyde en væsentlig forbedret arbejdssituation for stationenes frivillige medarbejdere og sørge for lagerplads nok til redigering, afvikling og back up af vore indslag.

 

Pengene er søgt hos og doneret af:

 

 

som vi hermed takker på det varmeste!

 

Torsdag d. 24.-5.

havde radioen besøg af Søren Esbensen, orkesterleder for Nordfyns Amatør Symfoniorkester. Interviewet, som man kan høre i radioen på søndag, lægger op til forårskoncerten i Nordfyns Gymnasiums Cafeteria søndag d. 3.-6. kl. 15.00.

Sopran Charlotte H. Larsen er solist i værker af Lehar, Strauss, Rogers & Hammerstein og Bernstein.

Koncerten kan høres i radioen søndag d. 10.-6.

 

 

Her et billede fra juli sidste år med orkestermedlemmer, Lotte Frydenlund og dirigent Lars K. Mortensen.

Se mange flere billeder på orkesterets hjemmeside, som vi nu også linker til under nyttige links.

 

Fra i dag er linket til tidligere "Sidste nyt" sider fjernet fra menulinien her over og kan findes fra linket nederst på denne side, eller fra linket på arkivsiden.

 

Onsdag d. 23.-5. Her kan du se Tv2fyns udsendelser om Jimmy Bisgaards  vandring kystlangs rundt om Fyn.

Del 1

Del 2

Genvejene lægger vi også på arkivsiden.

 

Tirsdag d 22.-5.

Radio Nordfyns reporter var til tjek i Hjerteforeningens hjertebus, som denne dag holdt ved SuperBest. Både blodtryk og kolesteroltal viste sig at kunne godkendes. Hør den fyldige reportage på søndag i radioen.

 

På nedenstående billede er det dog ikke Aagaard, men en af de søde damer fra Super Best, der er under kærlig behandling af Kirsten Magaard.

 

 

Herunder formand i hjerteforeningen Birthe Thaisen (tv.) og næstformand Thorkild Laursen (th) foran bussen sammen med et par medarbejdere.

 

 

 

 

Mandag d. 21.-5.

John Aagaard fangede Lars Chr. Lilleholt (V) og Annette Vilhelmsen (SF) til et interview. Emnerne var vedvarende energi og beskæftigelsessituationen. Hør interviewet i Nordfynsmagasinet søndag ml. 8 og 10.

 

 

Kampen for vindmøllerne

 

Senioridræt d 31. maj i Nordfynshallen. Hør samtalen med Hanne Jensen i Radio Nordfyn 94,2 Mhz søndag mellem 8 og 10 (Nordfynsmagasinet), og der kommer også Alzheimerforeningens Kirsten Holm og fortæller om foreningens arbejde. I samme udsendelse genudsendes nedennævnte indslag med Poul Erik Nielsen og Gunner Møgelvang.

 

Uge 20.

 

Fyn Cup 2012

 

 

Afvikles fra 1.-6 til 3.-6.

Interview med de to "bolværksmatroser" Poul Erik Nielsen og Gunner Møgelvang. De gør klar til Palby Fyn Cup 2012. Hør interviewet søndag ml. 8:00 og 9:00

 

 

Her et billede fra Fyn Cup 2010.

 

Følg dette link til tidligere ugers Sidste nyt

 

Uge 19.

 

Jimmi "Bissen" Bisgaard.

 

 

TV2 Fyn begyndte i søndags udsendelsen af filmen om "Bissen's" vandretur langs Fyns og øernes kyst. De næste 8 søndage kl. 19:45 forsættes udsendelsesrækken - se første afsnit her - MEN allerede på søndag sender Radio Nordfyn kl. ca. 10 et interview med Jimmi om turens tilblivelse.

På Radio Nordfyn sælger vi forresten også for Jimmi Bisgaard hans film "De 3 Nordfynske Privatbaner" for 150 kr. pr. stk.

 

 

Turistsæsonen står for døren!

 

 

 

Eller har den været i gang længe? (Hvor skal vi spise i nat?)

Vi spørger turistchef Roar Møgelbjerg i weekendens nyhedsreportager.

 

 

UGE 18.

 

Linedancere i Adelgade.

 

Stor reportage i weekenden.

Hvor bor de, linedancerne - på Mosegården!

Lyt med søndag mel. 8 og 10.30

 

Interview med konsulent Lone McColaugh

 

Iværksætterens svære vej fra idé til virksomhedsetablering.

Lone McColaugh har siden starten af Udviklingsparken i Bogense vejledt og hjulpet mange i gang.

Hør Johns samtale med hende i weekenden.

 

 

Uge 17.

 

Supertirsdag!

 

Supertirsdagen (d. 1. maj) blev ikke helt så super som forventet, da Bendt Bendtsen havde glemt sin aftale, og programchef John Aagaard, ved at vente forgæves, også gik glip af et interview med Dan Jørgensen.

 

Men til gengæld var Christel Schaldemose (Socialdemokraterne) på rundvisning i Udviklingspark Nord, forestået af Radio Nordfyn. Hun udtrykte stor begejstring og engagement, og ville anvende sin nye viden om vort fantastiske hus, både på sit 1. maj arrangement i Kolding og senere i EU-parlamentet, når talen dér falder på områder omkring iværksættere, networking og frivillighed.
Hør interviewet i radioen i weekenden
.

 

 

 Christel Schaldemose og John Aagaard i studiet

 

 

Reportagehold til Vigelsø SE HELE FILMEN PÅ YOUTUBE

 

Fredag d. 27.-4. havde Radio Nordfyn og Lokaljournalen et 3-mands reportagehold på Vigelsø.

Vi blev vist rundt af naturvejleder Jan Langebæk, som fortalte interessant og fængslende om såvel naturen som Vigelsøs historie og om naturskolen.

Filmfotografen Peter Storm Michaelsen fra Lokaljournalen, fik filmet en masse og nu kan man se filmen på YouTube (søg efter Vigelsø eller klik på linket ovenfor).

Radioens optagelse sendtes første gang forgangen weekend. Vi forventer genudsendelser efter supertirsdag.

 

 

Filmfotografen i arbejde

 

 

Naturvejleder Jan Langebæk fortæller til reporterlærling Bo Pedersen

 

 

 

 

 

 

 

Radio Nordfyn er for alle...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyttige links:

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lokalhistorisk forening for Otterup og omegn